<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Løbetræning hvor, hvornår og hvordan

Skrevet onsdag d. 8. oktober 2014

I løbegruppen er der træning hver søndag kl. 9:00 med start fra Kignæshallen, hvor der også er mulighed for bad og omklædning.

Alle træninger starter med opvarmning under ledelse af klubbens professionelle træner Ole Munch, der selv er tidligere eliteløber. Efter opvarmningen er der fælles træning, f.x. intervaltræning, løbeskole, naturfitness, orienteringsløb eller andet, der kan motivere deltagerne til at komme ud af komfortzonen. Alle kan deltage på det niveau de er på, og alle er velkomne. Se træningsprogram her

Oles træningsprogram løber ½ år ad gangen. I princippet trænes der frem mod Eremitageløbet i oktober, samt frem mod klubbens eget løb, Grevinde Dannerløbet der løber af stabelen først i april.

Endvidere er der træning hver tirsdag kl. 18 med start fra Kignæshallen, hvor skiftende trænere står for træningen.

I sommerhalvåret trænes der også bakkeløb i Færgelunden hver torsdag med start fra Kignæshallen kl. 17:30.

For dem der ønsker at træne op til et Marathonløb, så kan du se et program her:

Marathon træningsprogram kan ses her