<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Om os

I Motionsklubben kan du træne på fire forskellige måder.

Motionsklubben tilbyder løbetræning hver søndag klokken 9  – året rundt. Vi starter fra Kignæshallen, hvor der er mulighed for omklædning, bad og sauna. Efter løbet er der udstrækning med elementer af yogaøvelser.

Der er desuden intervaltræning tirsdag kl. 18 med start fra Kignæshallen, samt torsdag kl. 17:30 med start fra Kignæshallen (i sommerhalvåret bakkeløb i Færgelunden).

Vi løber i skovene omkring Jægerspris, hvor der er fine muligheder for både bakkeløb og langdistanceløb. Vores professionelle træner, Ole Munch, står for planlægningen af træningen, og han udarbejder et nyt løbeprogram hvert halve år. Se nærmere her på siden under løbetræning.

Motionsklubben har også en gågruppe, der hver tirsdag klokken 10 året rundt starter op fra Kignæshallen. Turene er tilpasset, så alle kan være med. Den sidste tirsdag i hver måned arrangeres ture til spændende steder i oplandet, hvor man kører til startstedet i bil. Se nærmere her på siden under menu: forsiden gågruppen.

Desuden har klubben en cykelgruppe, der hver torsdag kl. 10 cykler en tur. Cykelgruppen er ikke aktiv i november, december, januar og februar.
Se nærmere her på siden under menu: forsiden cykelgruppen.

I vinterhalvåret er der cirkeltræning hver onsdag kl. 18:30 i filmsalen på Jægersprisskolen. Sæsonen begynder den 25. oktober 2017.  Alle er velkommen til at deltage i træningen.
Vi glæder os til at se dig!